Referat af møde med kommune og fangere (DK) 12 nov. 2009

Referat af møde med kommune og fangere den 12 november 2009 i Ilulissat, Hotel IceFiord. UDKAST 15.11.09

Tilstede: Claus Jensen (kommunen, Ilulissat), Peter Olsen (Ilulissat), Finn Danielsen (Nordeco), Nette Levermann (APNN), Hans Nielsen (Qaarsut), Aksel Blytmann (KNAPK), Jens Bagger (APNN), Ove Rosbach (Ilulissat), Ole Jerimiassen (Ilulissat), Martin Enghoff (Nordeco, ref.), Agustinus Olsen (Akunnaaq), Lars Olsen (Akunnaaq).

1. Indledning og dagsorden
Finn Danielsen (FD) indledte mødet med at gennemgå dagsorden og forventninger til mødet.

2. Hvor er vi henne nu?
Resume af gårdsdagens drøftelser, og status for hvor vi er henne nu. Der er enighed om:

• At lokal monitering er nødvendig og gavnlig.

• Bygdevalg, der skal i forsøgsperioden etableres lokal monitering i Qaarsut, Akunnaaq og Ilulissat. De tre steder repræsenterer forskellige situationer, Qaarsut er en bygd i Uummannaq, Akunnaaq er en bygd i Disko området, Ilulissat repræsenterer ressource udnyttelse fra en by. Ressourcebrug i Akunnaaq og Ilulissat foregår nogen gange i de samme områder. Qaarsut og Niaqurnat ligger tæt ved hinanden og har samme bygdebestyrelse, samme fangst og jagt rutiner, og det giver bedst mening at betragte dem som et pilotområde.

• Kontaktpersoner er jagtbetjente og erhvervskonsulenterne i de respektive områder

• Potentielle deltagere er alle interesserede, der tager regelmæssigt på jagt, fiskeri, fangst ture

• Data bruges i bygder/by, kommuner og Selvstyre

• Udgangspunkt for moniteringen er alle arter, en række fugle, pattedyr og havpattedyr blev specifikt nævnt. Der vil være mulighed for senere fokus på arter, hvis det viser sig mere praktisk.

• Udover arter, så er der specielle hav/land-områder, det er vigtigt at monitere

• Tidspunkter for ankomst og afrejse af fugle og dyr kan moniteres

• Forekomst og kvalitet af is kan moniteres

• Metoder: skema/logbøger, fotodokumentation dels af områder og dels som dokumentation af observationer, overvågnings-gruppe metode. Desuden blev det nævnt at transekt metode kunne anvendes, men det blev dog afvist af fangerne som urealistisk at gennemføre.

3. Organisering af moniteringen
Der var enighed om, at bygdeledelsen i samarbejde med den lokale fanger organisation samler dem, som er interesseret i moniteringen. Moniteringsansvarlig i bygden er en, der udpeges af bygdeledelsen og fangerorganisationen blandt gruppen af deltagere. Samtidig udpeges en lokal moniteringskoordinator i hver bygd. Det blev foreslået, at jagtbetjente er ansvarlige for at bringe data og fortolkninger videre til APNN, og erhvervskonsulenter er ansvarlig for at bringe data og fortolkninger videre til kommunen. Moniteringsansvarlig i Ilulissat by og organiseringen af arbejdet vil tage udgangspunkt i det eksisterende samarbejde mellem repræsentanter for de forskellige organisationer indenfor fangst, fiskeri og jagt i fangstrådet i byen. Kommunens rolle med at samle data er vigtig, og dens rolle i at fremsende skema til Selvstyret og koordineringsarbejde generelt er ligeledes vigtigt. Afrapporterings-skemaer er vigtige, det skal være simpelt. Vigtigt at projektet får kopier af de eksisterende skemaer, som bliver brugt af fangere/fiskere og jægere, og projektet skal om muligt få dem til at ligne de eksisterende skemaer.

4. Tællinger og overvågningen
Overvågningssystemet kan ikke producere tællinger af større bestande af levende ressourcer men kan bidrage med informationer og tendenser. For mindre bestande af større dyr kan systemet måske direkte bidrage med tællinger. Længere diskussion af moskusokse tællinger og det lokale overvågningssystems mulighed for at bidrage med tællinger af de lokale bestande og med en efterfølgende relativ hurtig mulighed for at få ændret på lokale moskusokse kvoter. Derfor blev det foreslået at inddrage bygden Ikamiut i nærheden af Akunnaaq i arbejdet, idet der er en større lokal bestand af moskusokse som gennem en form for tælling har mulighed for at bidrage til en ændre kvotesætning. Ikamiut og Akunnaaq deler samme bygdebestyrelse.

5. Metoder
Metoder blev gennemgået og diskuteret. Skema/logbog metoden. Det diskuteredes hvordan metoden bedst kunne bruges. Pragmatisk tilgang er nødvendig. Feltkode system kunne bruges til at beskrive lokaliteten. Brug skemaer der ligner de skemaer der bruges i forvejen af fangere/fiskere/jægere. Det er dog vigtigt at understrege, at skemaer skal give plads til bemærkninger og til andet end artsobservation. Det er netop den lokale fortolkning, der er vigtig at underbygge og ikke blot data, der skal sendes videre i systemet. Fotodokumentation kan bruges til understøtte observationer og i nogle tilfælde til at lave faste foto af bestemte steder og se på ændringer her over tid (ex. overgræsning/rensdyr, lomvie-fjelde). Overvågningsgruppe metoden er en vigtig måde at få diskuteret observationer, til at verificere hinandens observationer, til at diskutere tendenser og til at lave fortolkninger i fællesskab. Det er fra overvågningsgruppens sammendrag af observationer og fælles fortolkninger, at informationer går videre til kommune og Selvstyret.

6. Karakteristika om bygderne/by
Akunnaaq, omkring 100 indbyggere, omkring 20 fangere, blandt disse er der en del, der vil være med, også fritidsfangere, der er interesseret. Mindst 5 personer, der er interesseret. Ressourcer: havterne i massevis, moskusokser, hvaler, sæler, fisk, meget stor rigdom, mange fugle. Ressourcer året rundt, fisk og rensdyr, moskusokser, sæler. Omkring 20 medlemmer af den lokale fangstorganisation og alle fuldtidsfangere er med i den lokale organisation. Vigtigste områder ligger tæt på bygden og i bunden af fjorden. Rensdyr længere væk, hvaler endnu længere væk. Hvert år er der 3-4 personer, som ved lodtrækning får tildelt moskusokse at skyde. De ser specielt gerne at forvaltningen omkring æg-indsamling fra de mange havterner kunne ændres, så de i en kort periode (en uge, start af yngletiden) kunne have lov til at samle deres æg.
Qaarsut, over 20 medlemmer af fanger/fisker forening, i alle fald 10, som er specielt interesseret, og som det skulle være nemt at finde til at deltage i pilotprojektet. 150-200 indbyggere i bygden. Levende ressourcer: hvaler og hellefisk her i vinteren, ryper om vinteren (nogen går meget op i rypejagt), rensdyr, sæler, torsk, fangst og fiskeri meget afhængig af is-forekomster om vinteren. Et forvaltningsproblem som beboerne fremhævede er, at de synes, at der er mange hvaler, og at kvoterne er for små. Hvalerne spiser ammasetter, så der bliver dårligere hellefisk fiskeri.
Ilulissat, rigtig mange mennesker som er involveret i fangst, fiskeri og jagt på alle mulige forskellige planer både som fuldtid og fritid. KNAPP har over 100 medlemmer. Der er fisker, jolle, reje, fritids forening m.fl. Man forestiller sig, at to personer fra hver forening skal deltage i projektet, og man vil lave møde i foreningerne for at drøfte, hvem der skal være med. Også vigtigt at involvere dem som tager langt væk (reje) på fiskeri. Ressourcer: store hvaler og andre hvaler, sæler mange, rensdyr i store områder, moskusokse, rype, andefugle, fisk, laksesteder etc. Der er behov for at justere begrænsninger for at regulere forskellige bestande af levende ressourcer, som vil kunne fremme arternes trivsel. Fangst, jagt og fiskeri områder over hele Disko bugten. Saqqaq er et centralt fangst og fiskeriområde.